Pasningsvejledning Dværgsilkeabe

 

Alder:

I fangenskab kan dværgsilkeaber under gode, stimulerende forhold blive over 20 år, dog typisk 12-15 år

 

Størrelse:

 Ca. 12-15 cm plus halen på 15-20 cm. Vægten er ca. 90-140 g

 

Kønsmoden:

Ca. 15-18 måneder

 

Drægtighed:

Ca. 4,5 måneder

 

Kuldstørrelse:

Oftest 2. Men 1-4 unger kan forekomme

 

Fravænning:

Som ca. 3 måneder gamle vil ungerne fravænnes modermælken og være nogenlunde selvstændige. Da alle unger naturligt hjælper med at opfostre yngre søskende og herigennem selv lærer at være forældre og begå sig socialt, må unger ikke tages fra familien for tidligt. De må tidligst tages fra deres familie, når følgende 2. kuld unger er selvstændige

 

Foder:

Hovedsagligt grønt og lidt frugt. De skal også have adgang til abe-piller. Et par gange ugentligt suppleres der med animalsk protein, i form af f.eks museunger, insekter, rejer, kogt kylling, mm.

Der kan også gives hunde- eller kattemad som godbid.

Vælling og gummi skal også være en del af foderplanen, gerne dagligt

 

Bur:

Dværgsilkeaber skal holdes i en indendørs voliere (maks. 19 x 19 mm i maskestørrelse). Til et par skal anlægget som absolut minimum være 2 x 1 x 2 m, men helst større og højere. Ved flere individer bør grundarealet øges med ca. 10 % pr. ekstra individ.

 

En eller flere dværgsilkeaber?

Dværgsilkeaber er meget sociale dyr, og individernes adfærd og kommunikation er i høj grad tilpasset et liv i familiegrupper. Derfor skal de også i fangenskab holdes med artsfæller, mindst to sammen, men helst i naturlige familiegrupper, f.eks. et ynglende par og deres unger. Ønsker man ikke at have aber, som yngler, kan man anskaffe sig flere af samme køn, f.eks. 2 eller flere brødre