Pasningsvejledning Degu

 

Alder:

5-8 år

 

Størrelse:

Kropslængden er ca. 13-19 cm plus halen i knap tilsvarende længde. Vægten kan variere fra 125-400 g.

 

Kønsmoden:

Normalt i 5-6 måneders-alderen

 

Drægtighed:

Ca. 90 dage

 

Kuldstørrelse:

1-12 unger pr kuld

 

Fravænning:

Ungerne skal være min. 5 uger gamle, før de må fjernes fra moderen

 

Foder:

Deguer spiser kun vegetabilsk føde, der i naturen består af græs, blade, bark, urter, plantefrø, nødder, korn og frugter.

Deguer skal fodres varieret med fiberholdig kost. Som grundkost bør gives en god degu- og chinchillablanding. Brug kun blandinger uden solsikkekerner, nødder, honning og andre sukker-/fedtholdige emner. Grundfoderet suppleres med vaskede grøntsager såsom gulerod, selleri, kål, majs, agurk, salat og kogte kartofler.

Sukker- og fedtholdige fødeemner som søde frugter (f.eks. æble, banan), rosiner og nødder bør kun gives i meget begrænset omfang grundet risiko for overvægt og diabetes. Proteintilskud i form af hundepiller eller universalfoder og tilskud af C-vitamin kan gives.

Hø og usprøjtede grene (f.eks. fra frugttræer) er med til at slide tænderne

 

Bur:

Buret bør som minimum være 100 x 80 x 100 cm for et par eller en han og to hunner. Grundarealet bør øges med mindst 25 % pr. ekstra voksne individ. Deguer kan gnave sig igennem plast og træ, så det anbefales altid at afskærme sådanne bure med volierenet. Man kan med fordel bruge et stort akvarium som underdel og bur af volierenet som top

 

En eller flere deguer?

Deguen lever i naturen i mindre grupper og bør altid holdes mindst to sammen, men gerne flere, hvis pladsen er til det. Hanner, der holdes sammen, bør dog være fra samme kuld, da der ellers let opstår slåskampe